Champagne, Jean Velut - Toscade (Demi Sec)
På udkig efter en udsøgt champagne, som har en smule sødme?
Så er du havnet det helt rigtige sted!
Denne Champagne har både saft, delikat smag og masser historie, og dens delikate restsødme (ca. 30 gram/liter), gør den fantastiske som ledsager til desserter, kransekage eller som aperitif, hvor champagnen helst ikke må være alt for tør.
Denne Toscade er lavet på et blend af Chardonnay og Pinot Noir, dog med overvægt af Charonnay. Pinot Noiren tilfører champagnen et ekstra lag af smagsmæssig struktur, der gør vinen til en yderst spændende oplevelse for selv de mest rutinerede champagne-nydere.
75 cl
12,5% alk.
______________________________________________________________________________
I flasken gemmer sig udsøgte bobler fra Champagnehuset Jean Velut, der ligger i det sydvestlige hjørne af Champagne øst for storbyen Troyes. Faktisk er vi en times kørsel fra Champagnens hovedstad i Epernay & Reims. I området omkring Troyes finder du ellers ikke vinmarker - overhovedet. Men op ad det flade landskab rejser sig en stor bakke, hvor du af hårnålesving kan begive dig op til den lille bydel Montgueux, og dér står de smukke vinstokke på ræd og række op af de stejle skråninger. Stokkene udgør primært Chardonnay, mens en ganske lille del er Pinot Noir.
Jordbunden i netop Montgueux er nemlig ganske særlig, idet den indeholder megen kalk og hvide sten. Det giver planterne vækstbetingelser, der afføder en flot druevækst. Når druerne er modnede vil de både have opnået masser frugt og sødme, men også en elegance, der kan tilskrives de særegne jordbundsforhold.
Benoit er 3. generation i Velut-familien, der viderefører familiens champagneri, på hovedgaden i Montgueux, hvor både tanke, maskiner og lagerhal er beliggende ved siden af familiens bolig. Under boligen ligger husets vinkælder med forskellige kamre, hvor de mange champagneflasker ligger og modner inden de er salgsklare. Benoit er med i alle processerne af champagnens fremstilling. Han går i markerne, hvor han passer og vedligeholder stokkene. Han træffer beslutninger omkring tidspunkt for høsten, og han laver nøjsomme planer for, hvordan årets tilladte drueudbytte bedst udnyttes. Han går i kælderen og vender hver eneste flaske, og han overser processen, hvor gæren over tid rystes ned i flaskehalsen (remuage), hvorefter denne fryses ned med henblik på at kunne fjernes (degorgeres). Benoit er styrende for alle processer, og hans dedikation til champagnefremstillingen kan smages i det endelige resultat.
Jean Velut Champagne er nemlig udsøgt champagne af allerbedste kvalitet. Charmerende og smagfuld, med elegante og sarte bobler, der forfiner det samlede smagsindtryk.