Rødvin, Masserie Borgo dei Trulli - Saracena Primitivo IGP Salento (Italien)
Topniveauet for Primitivo
Kraftfulde aromaer af tørret frugt, eksotiske krydderier, hvid peber og mørk chokolade. I munden er oplevelsen rund og intens, med lag på lag af bløde elegante tanniner.
Skønne krydrede noter af vanilje, svesker, kaffe.
Finishen er elegant og vedholdende og yderst velafbalanceret.
Årgang 2020
Høsten finder sted, når druerne har opnået en naturlig overmodning på planten, dvs. når appasimento naturligt indfinder. Dette sker som regel i midten af september. Appassimento (i vinverdenen refereres oftest til appasimento-metoden) er oprindeligt et italiensk udtryk, der betyder 'visne'. I drue-sammenhæng betyder appasimento at druerne får lov at tørre inden de presses til saft, og denne metode, hvor megen af væsken fra druerne altså når at fordampe, intensiverer mange komponenter i druens karakter, der i sidste ende er meddefinerende for smagen og profilen af vinen.
Appasimento er helt kort fortalt med til at højne koncentrationen af smag, frugtfornemmelse og fylde i druerne, hvilket giver mere kraftfulde og rige vine med komplekse og dybe smagsnuancer.
Trulli's Saracena Primitivo IGP Salento lever 100% op til dine forventninger, og de generøse 95 point fra Luca Maroni og to medaljer ved hhv. Decanter World Wine Awards & International Wine Challenge, vidner da også om en vin, der er et bekendtskab værdig.
Masseria Borgo dei Trulli
Geografi
Vingården Masseria Borgo dei Trulli er et af vores absolut bedste vinhuset fra det sydlige Italien. Rent geografisk skal vi helt ned på den sydligste del af den italienske støvlehæl, nemlig i det sydvestlige Puglia, hvor Masseria Borgo dei Trulli I Salento-regionen har udvalgt de allerbedste vinmarker i Taronto provinsen. Markerne her har den perfekte placering i forhold til både Det Ioniske Hav, men også i forhold til jordbunds- og mikroklimatiske forhold. Selve vineriet er beliggende i hjertet af kommunen Marrugio, der i vinverdenen er særligt anerkendt for vinfremstilling på Primitivo-druen.
Fylde og power– til fair priser
I serien af rødvine fra Masseria Borgo dei Trulli vil du i sandhed opleve at få megen vinoplevelse for pengene. Generelt er vinene, som er lavet på enten (eller en kombination af begge) Primitivo og Negroamaro karakteriseret ved at være mørke, kraftfulde og rige på smag. Der er tale om to meget mørke druesorter, der afføder vine med dybe, komplekse smagsprofiler. I lyset af danskernes generelle vinpræferencer, sætter Trulli-serien af rødvine sig i førerposition af vine, der til fulde efterlever danskernes forventninger til fyldige, komplekse og elegante rødvine.
Historiske facts
Megen af historien bag vinhuset kan faktisk spores i navnet. Navnet Trulli finder sine rødder til de historiske stenhuse, der går under navnet Trullo, som meget kendetegnende for dette område ligger spredt imellem oliven- og vinmarker. Masseria er også en historisk betegnelsen, der er udtryk for de bygninger, der specifikt gør sig kendetegnende for Puglia i Syditalien. De såkaldte Masseria kan dateres tusinde år tilbage, hvor de både i udformning og anvendelse bedst kan sammenlignes med store bygårde bestående af flere forskellige bygninger, der fungerede som hjertet for al landbrugsproduktion, og som et sted hvor områdets indbyggere opbevarede deres forsyninger. Med respekt for det historiske bygningsværk, der er omdrejningspunktet for nutidens vinproduktion, har man restaureret dele af de gamle bygninger, mens man samtidig har opført nye moderne faciliteter, der afspejler højeste kvalitetsniveau indenfor vinfremstilling i det 21 århundrede. Her er i sandhed tale om et top-moderne vinhus med stor respekt for de gamle traditioner og det omgivende landskab.
En del af Orion Wines
Masseria Borgo dei Trulli er en del af det overordnede Orion Wines, der med verdenskendte winemakers, rammesætter og fører kontrol med vinproduktionen i en række vinhuse i Italien, heriblandt ’Trulli’. Orion Wines arbejder intensivt på at fremme og udvikle kvaliteten hos deres vinproducenter, simultant med et øget fokus på at tænke grønt og bæredygtigt.