Q & A - svar på de mest almindelige spørgsmål

  • Kan jeg medsende et kort sammen med buketten?
    Du kan gratis få vedlagt et kort med din personlige hilsen, som vi vedlægger i forsendelseskassen. Kortet skriver du inde på selve produktsiden, hvor der er et felt øverst til højre med plads til din personlige hilsen. 

  • Hvordan sender I tilkøbsvarer - vaser, slik, chokolade m.m.?
    Hvis varens vægt og fylde muliggør, at den kan ligge i vores specialfremstillede buket-box, vil vi lægge den deri sammen med blomsterne. Det gør sig fx. gældende hvis der er tale om slik eller chokolade. Hvis du derimod har tilkøbt en større tung ting fx en vase eller en flaske vin, vil vi pakke den i en særskilt forsendelseskasse for at sikre, at varen ikke skader buketten under levering. 

  • Kan jeg knytte en kommentar til min bestilling? 
    Ja, det kan du omme i indkøbskurven. Der er et felt, hvor du kan notere, hvis du har specielle instruktioner eller ønsker til din ordre. 
  • Hvad er tørrede blomster?
    Tørrede blomster er blomster, der er blevet tørret efter plukning. Vores hollandske samarbejdspartner har dygtiggjort sig indenfor blomstertørring, og de har derfor helt særlige forhold og teknikker til at bevare det bedste udtryk i blomsterne. Du vil derfor opleve at vores tørrede blomster i høj grad har samme farve og form, som i frisk tilstand. 

      Om blomsterne

  • Hvad er præserverede blomster?
    Præservede blomster er blomster, som efter plukning er blevet præserverede. Præservering er en dehydreringsproces, hvor stilkens naturlige væskeindhold erstattes med en særlig plantenektar, som bl.a. indeholder glycerin. Plantenektaren går ind og binder sig i blomsten i mange måneder, og på den måde indfanger man blomstens levende udseende og udtryk. Plantenektaren er på ingen måde giftig. Man ser eksempler på præserverede blomster, som kan beholde deres levende natur i helt op til 3 år. Præserverede blomster bør ikke stå i direkte sollys eller for tæt på varmekilder.

  • Hvorfor dufter blomsterne?
    Selvom blomsterne er tørrede eller præserverede vil man stadig kunne opleve, at de har noget af deres oprindelige blomsterduft. Den vil med tiden aftage. 

  • Hvordan får blomsterne deres farve?
    De fleste af vores blomster vil have deres flotte naturlige farve. Vores specielle tørreteknik gør, at vi er i stand til at bevare blomstens farve i tørret tilstand. Nogle blomster eller strå bliver dog også farvet med en særlig vandbaseret farve (helt uden skadelige kemikalier), så buketterne opnår et særligt udtryk. 

  • Kan min buket holde længere end 6 måneder?
    Ja, i det fleste tilfælde. I princippet kan du have den stående lige så længe, som du lyster. Det vil være forskelligt hvordan de enkelte stilke i buketten udvikler sig med tiden, men hvis du har nogle få stilke som falmer, visner eller bliver grimme kan du sagtens pille dem ud af buketten med tiden og lade resten af buketten stå så længe du ønsker.
     
  • Kan jeg rengøre min buket?
    Buketten vil med tiden kunne blive støvet, og derfor kan de nemt rengøre den. Du skal dog være forsigtig, idet de tørrede stilke og blomsterhoveder kan ske at være porøse. Hvis du skal rengøre din blomsterbuket kan du forsigtigt blæse på den med en føntørrer, så støvet bliver blæst væk. Du kan også nænsomt bruge en blød støvklud. Slutteligt er det muligt at ryste buketten forsigtigt, så snavs og støv ryger af.